Hvis du kæmper en feministisk kamp for ligestilling og imod kønsbasseret diskrimination og vold, så bør du inkludere sexarbejdere. De er om nogen udsatte - fra både venstre og højre. Hvis du er sexpositivist, må du også rumme sexarbejdere.
Hvis du kæmper en feministisk kamp for ligestilling og imod kønsbasseret diskrimination og vold, så bør du inkludere sexarbejdere. De er om nogen udsatte - fra både venstre og højre. Hvis du er sexpositivist, må du også rumme sexarbejdere.
Den 2. juni 1975 besatte over 100 sexarbejdere en kirke i Lyon og protesterede imod politidiskrimination og -vold, og krævede bedre arbejdsforhold. Det igangsatte lignende protester i andre franske byer, og er en vigtig begivenhed i den moderne kamp for sexarbejderrettigheder.
Lovgivningen og politikken på området i Danmark (som så mange andre lande) er mudret og diskriminerende. Det er lovligt at sælge og købe: men det er ulovligt at tjene på andres sexarbejde, herunder at leje et værelse ud til en sexarbejder. Det er svært at organisere sig.
Man må ikke have en a-kasse, og man har ikke ret til velfærdsydelser: det anses for et socialt problem, og anerkendes ikke som et arbejde - men man skal betale skat af sin indtægt.
I Sverige og Norge er det lovligt at sælge, men ulovligt at købe. I Sverige overvejer man at gøre fængselsstraf ved sexkøb obligatorisk - det stemmer de om den. 21. juni i år, og hvis det går igennem, understøtter man formentligt blot den udvikling, som kriminaliseringen i Sverige allerede har vist: nemlig at mange sexarbejdere bliver mere udsatte, fordi man presser dem til at tilpasse sig kunder, der forståeligt nok bliver mere lyssky og kan kræve højere grad af anonymitet.
I The Red Van arbejder vi for skadesreduktion. Det indebærer, at sexkøb i højere grad foregår på sexarbejderens præmisser. Desværre går man i Sverige og Norge officielt ikke til sagen på samme måde - men Norge kan være glad for at have organisationer som PION og Pro Sentret.
Man siger ikke til fabriksarbejderne, at de ikke skal have rettigheder, fordi deres arbejde i grunden er kapitalistisk/undertrykkende. Vi snakker ikke om 'myten om den lykkelige kassedame', men vi insisterer alligevel på, at hun skal have en overenskomst og rettigheder.
Den ene dag diskvalificeres sexarbejde som arbejde, fordi man ikke 'tror' på, at det er lykkeligt hverv, den næste dag siger vores statsminister, at man ikke behøver elske sit arbejde. Den offentlige debat er i stor stil den samme som for 15-20 år siden. Vi snakker om sexarbejdere, som om de ikke er til stede, og moraliserer over deres arbejde i en grad, vi ikke gør med ret mange andre områder.
Men sexarbejderen ER i rummet - og uanset hvilken holdning, man har til det, så har alle vel ret til ordentlige forhold og arbejderrettigheder?
I et socialt velfærdssamfund som det danske, er det pinligt, at vi nægter nogle deres rettigheder, og at det skal afgøres af, hvad vi selv 'tror på' om deres arbejde og deres liv.
Vi skylder hinanden et bedre system. Vores lovgivning diskriminerer og umyndiggør sexarbejdere strukturelt, og understøtter det tabu og stigma, sexarbejdere udsættes for i store dele af vores samfund og på verdensplan. Det besværliggør samtalen, og uden den forbedrer vi ingenting. Og der er ellers nok at tage fat på.
Glædelig forsinket International Whores Day!
